Afsnit 04 · Nadias Tjernobyl: Blomsternes og børnenes by

Lyt her på Apple Podcast
Lyt her på Spotify
Nadia og hendes familie bor i betonbyen Pripyat, tre kilometer fra Tjernobyl-værket, da ulykken sker i 1986.
Hun går hjemme på barselsorlov med sin lille datter, og da hun står op om morgenen lørdag den 26. april, er det tilsyneladende en helt almindelig forårsdag. Hun laver morgenmad til sin søn og sender ham afsted i skole, skifter babyen og giver hende flaske, og går så hun ellers og venter på at hendes mand skal komme hjem – han har nemlig været på fisketuren hele natten med en kammerat.
I mellemtiden går hun i gang med at gøre hovedrent, og slår døre og vinduer op på vid gab og pudser vinduer. Hele formiddagen passerer uden at hun aner at noget er anderledes end det plejer, og selv senere på dagen, da rygter om ulykken begynder at svirre, er der ingen officiel meddelse om ulykken eller advarsel til byens beboere.
Næste dag bliver familien evakueret fra Pripyat sammen de fleste andre af byens 50.000 indbyggere. De får at vide at de skal være væk i tre dage, men kommer aldrig til at vende tilbage, og først meget senere finder Nadia ud af, hvilke konsekvenser ulykken får for hendes familie.
Se flere billeder på Instagramkontoen Mit Tjernobyl

