Om Sille Jensen

Sille Jensen (f. 1968) er uddannet fra Hogeschool voor de Kunsten i Amsterdam, og desuden fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og Dramatiker Væksthus.

Hun har i mange år arbejdet som tegner og grafiker. Hun bogdebuterede i 2015 med sin graphic novel, Hvid som ­jasmin om skuespillerinden Iben Nagel ­Rasmussen. 

Siden har Sille skrevet og tegnet for både børn og voksne, og Mit Tjernobyl ­er hendes anden graphic novel.

Om Hvid som jasmin skrev anmelderne:

»Det private og det fælles, det ude og det inderste, spiller hele tiden sammen. 
Det er både stort tænkt og flot udført.« – Troels Larsen, Nordjyske, ******

»Opløftende portræt af et menneske og et livsprojekt, som aldrig er mindre end ­inspirerende.« – Henrik Queitsch, Ekstra Bladet, *****

»Årets, nej måske århundredets, smukkeste biografi.« – Litteratursiden

I 2019 udkom Silles børneroman Små dyr med store vinger. Historien handler om mødre og stedmødre og sorg – og også lidt om sommerfugle, spøgelser, konditorkager og folkeviser.
Også den fik en god modtagelse.

Ved siden af sine andre opgaver og projekter har Sille været i gang med at researche, skrive og tegne Mit Tjernobyl siden 2017.

Sille foran “Arken” eller “buen” som indkapsler tjernobyl-værkets havarerede reaktor 4. (2017)