Afsnit 05 · En tur i Tjernobyl-Zonen

Et kort over Tjernobyl og Pripyat og nogle af de små landbyer i hjertet af den lukkede Tjernobyl-zone.
Det er ca. 25 kilometer mellem de to byer.

Udkommet 19. februar 2023
Lyt her på Apple Podcast
Lyt her på Spotify

Tag med på en rejse både i tid og rum: Til Tjernobyl-zonen i Ukraine, og til både 1986 og 2017.

I dette korte afsnit af Mit Tjernobyl, kan du komme med ind i den lukkede zone omkring atomkraftværket. Jeg fortæller både, hvordan der så ud i 1986, lige før Tjernobyl-ulykken skete, og også hvordan der var, da jeg selv besøgte området i 2017 og 2018, altså sådan godt 30 år efter katastrofen.

Hvis man billed-googler Tjernobyl, finder man en masse billeder af en smadret og forladt by. Der er boligblokke, som ligger i ruiner og har knuste vinduesglas og gabende dørhuller og træer, der vokser op igennem tagene. Og man kan finde billeder af rustne kraner, nedbrudte gymnastiksale og forladte børnehaver.

Det var nogenlunde den slags, jeg forventede at se, da jeg tog til Tjernobyl første gang. Og alt det, var der virkelig også meget af: jeg kom hjem med hundredevis af den slags billeder på mit kamera.

 På den måde levede virkeligheden op til de billeder jeg på forhånd havde i hovedet af Tjernobyl.

Men jeg så også så meget andet, som jeg slet ikke havde regnet med.

Jeg så  landsbyerne, hvor folk før i tiden boede i enkle, men rare huse, og jeg så store skove og alle svampe og birketæer og vandløb og den lille by Tjernobyl med de lange spor tilbage
i tiden og den større by Pripyat med dens udsmykninger og poppelalleer. Og først
da jeg havde set alt det, forstod jeg at de mennesker der boede i Tjernobyl-området , virkelig boede et dejligt sted, og derfor begyndte jeg også at forstå hvad de havde mistet,
da Tjernobylulykken skete og de måtte efterlade det hele for altid.

Mit Tjernobyl er skrevet og tilrettelagt af Sille Jensen.
Musik & lyddesign: Johannes Elslo.

Se nogle af mine egne fotos fra området her:

Se gode nutidsbilleder fra Tjernobyl by, som en fotograf har taget her:
http://www.chernobylgallery.com/galleries/chernobyl/
Der er også billeder fra Pripyat, og han skriver også en del om begge byer og området, hvis man vil vide mere.

Læs mere om den lukkede zone her:
https://www.livescience.com/chernobyl-exclusion-zone

Regnbue over Hotel Polesia i Pripyat, oktober 2017.

 

Hvælvet i trækirke i en af de små, forladte landbyer i Tjernobyl-zonen.